Fuld udskrift: In the Dark - S1 E4 The Circus

Fuld udskrift: In the Dark: S1 E4 The Circus

: Tidligere på In the Dark.

: Danny Heinrich er ikke længere en person af interesse. Han er den tilståede morder af Jacob Wetterling.

: Bare sådan: "Hvad? Vi har boet her hele tiden, og han er bare nede ad den forbandede vej i alle de år?" Du ved. Og det er ligesom, "Hvad?"

: De havde alt dette. Intet af det var nyt. Intet af det er nyt. Stearns County, FBI, de har alle sammen haft alt dette. Intet af det var nyt.

: Ingen andre end jer har nogensinde stillet mig et eneste spørgsmål om dette. Jeg er aldrig blevet afhørt af politiet. Jeg har aldrig talt med nogen politimyndigheder nogensinde. Ikke en eneste person.

: Jeg havde forventninger om, at det var hot som: "Det her i Paynesville kan I ikke ignorere, gutter." Jeg mener, jeg gik ind med den mentalitet.

: Få uger efter kidnapningen af Jacob Wetterling var der næsten hundrede efterforskere, der arbejdede på sagen. Det er en af de mest usædvanlige ting ved denne sag, hvor mange mennesker der blev sat på sagen.

: Så det er svært for mig at forstå, hvorfor disse efterforskere ikke gjorde noget af det grundlæggende politiarbejde 101 ting. De talte ikke med alle naboerne, der boede på den blindgyde, hvor Jacob blev kidnappet. De kontaktede ikke alle de drenge, der blev overfaldet af den fremmede mand i Paynesville. Og måske vigtigst af alt talte de ikke med alle dem, de kunne finde, som kunne have vidst noget om den meget lignende kidnapning af drengen samme år i samme amt i byen Cold Spring.

: De havde i hvert fald nok folk til at gøre alt det. Så hvad kunne forklare det? Jeg brugte måneder på at finde ud af det. Og så, en dag, gav konen til den tidligere politichef i den by, hvor Jacob blev kidnappet, mig et støvet VHS-kassettebånd. Det var alle tv-nyhederne fra de første måneder af Wetterling-sagen. Hun havde optaget det dengang og havde planer om at smide det ud. På den video fandt jeg et spor fra en nyhedsreportage fra december 1989, to måneder efter at Jacob forsvandt.

: Efterforskerne siger, at kidnapningen, der fandt sted her i Cold Spring, først nu er kommet frem i lyset af det overvældende antal spor.

: Det overvældende antal leads. I enhver større efterforskning af kriminelle handlinger skal de retshåndhævende myndigheder træffe et valg: At holde sagen lokalt eller at gå i stor stil.

: Dette er In the Dark, en undersøgende podcast fra APM Reports. Jeg er Madeleine Baran. I dag skal vi se på, hvordan efterforskerne i Jacob Wetterling-sagen besluttede sig for at gå tilbage, og det kostede dem. Det endte med at føre dem længere og længere væk fra den mand, der tog Jacob.

: En af de første ting, som de retshåndhævende myndigheder gjorde i Jacob Wetterling-sagen, var at henvende sig til offentligheden og bede om spor. Det gjorde de med det samme, selv før de talte med de fleste af de mennesker, der stod tættest på forbrydelsen, de mennesker, der kunne have set noget på vejen, de mennesker, der også var blevet overfaldet af en fremmed mand med maske. Efterforskerne begyndte at optræde i de lokale og nationale nyheder. Det samme gjorde Jacobs forældre, Jerry og Patty.

: Jeg ville have alle i verden til at lede efter Jacob. Det var som min søn, du ved, vi taler om at få ham hjem. Vi gjorde, hvad vi måtte, hvad vi følte, vi måtte.

: Det sikreste tegn på, at Jacob Wetterling-sagen var blevet en stor historie, kom blot tre uger efter, at Jacob blev bortført. Sagen tiltrak sig opmærksomhed fra 1980'ernes opsamlingssted for menneskelige tragedier, talkshowværten Geraldo Rivera.

: Hver gang det sker, sætter det et helt samfund i chok. Det er som et kæmpe slag i maven, for alt, hvad vi kan gøre, alt, hvad politiet kan gøre, er at spekulere i kidnapperens hensigter. Og bare mulighederne er forfærdelige.

: Geraldo's tv-hold dukkede op i St. Joseph og opsatte en satellitoptagelse fra Wetterling's kælder. Kameraerne viste Patty og Jerry siddende ved siden af sheriffen i Stearns County og FBI's tilsynsførende, der var sat på sagen. På væggen bag dem var der disse store ark papir dækket af håndskrevne budskaber om håb og bekymring.

: Som dagene, Patty, blev til uger, er det så noget, der giver dig mareridt, mens du forsøger at finde en grund til hvorfor? Hvorfor din dreng? Hvorfor den aften?

: Jeg kan ikke svare på disse spørgsmål, og jeg vælger ikke at tænke på alle de forfærdelige muligheder, som du nævnte i begyndelsen. Jeg vil bare ikke tillade dem i mit sind på dette tidspunkt. Jeg vil bare gerne tro på, at han har det godt. Vi skal nok få ham hjem. Jeg har ingen mareridt. Nej.

: I showet var der også en ung, intens John Walsh som en slags ligefrem ekspert. John Walsh er fyren fra Jagten og America's Most Wanted. Hans søn blev myrdet af en fremmed i 1981.

: Jeg ved, hvad de går igennem. De går igennem mareridtet med at ikke vide det. De går og håber på, at der nogle gange, i sjældne tilfælde, er kommet et barn tilbage, som har været væk i lang tid. Men alle de mennesker, der sidder der i dag, kender den barske virkelighed, at mange af de børn, der bliver taget, ikke bliver taget af en omsorgsfuld person og bragt til Disneyland. De bliver taget af en person, der er vild med seksuelle overgreb på børn. Og hvis man er heldig, finder man liget på en mark.

: Mens alt dette skete, stirrede Patty bare på jorden, som om hun prøvede at omdirigere al sin vrede væk fra Geraldo og John Walsh og over på et par centimeter af kældertæppet.

: Hvad kan de, Wetterlingerne, gøre? Er de nu på en måde magtesløse over for denne vanvittige mands lune, lune og frygtelige lunefuldhed?

: Det ville være min mening.

: Sådan fortsatte det i et stykke tid.

: Og her er en sang om håb. Jeg vil gerne takke alle. John Walsh, især dig. Alle forældre, tak. Her er en sang for Jacob og for alle disse børn. Lad os spille den.

: Showet sluttede med en sang, der er blevet en slags hymne på jagten på Jakob, en sang kaldet Jacob's Hope, skrevet af en musiker i Minnesota.

: Vi beder til alle vores forældre og deres børn, der er derude, til jer. Vi elsker jer. Kom snart hjem. Vi takker alle for at være her. Tak, folk derhjemme, fordi I ser med. Vi ses næste gang. Farvel.

: Her er, hvad de gjorde, de brugte os. De udnyttede os. Vi havde denne sensationelle kidnapning, og de udnyttede os. Jeg kan huske, at jeg tog mikrofonen af og smed den, og at jeg kom ovenpå og smed ting ned fra dækket. Jeg havde tænkt mig at skrive til ham et skælmsk: "Hvordan kunne du gøre dette mod os?" Og min søster sagde til mig: "Man får flere bier med honning. Du får måske brug for ham senere hen." Så jeg skrev en tak til ham.

: Geraldo-interviewet og alle de andre tv-optrædener var smertefulde for Wetterlings, men de skabte spor for politiet, mange af dem.

: Sheriffen i Stearn's County, Charles Grafft. Sherif, hvad er det seneste nyt om efterforskningen?

: Vi har modtaget over 300 telefonopkald og tip i løbet af de sidste 24 timer, bare i løbet af natten, jeg mener, inden for de sidste 24 timer. Forskellige beskrivelser af køretøjer, forskellige beskrivelser af forskellige personer, som ikke burde være i området.

: For hver dag og hver nyhedshistorie kom der flere spor ind. De første dusin.

: Så tidligt som i går morges-

: Derefter hundredvis.

: ... vi havde modtaget mere end 300 telefoniske tip.

: I slutningen af den anden uge var der så tusindvis.

: Derefter 500 leads. Nu er der mere end tusind opkald til dette sted.

: Der var så mange spor, at de retshåndhævende myndigheder måtte oprette et døgnåbent callcenter bare for at følge med.

: Gennem de mere end 14.000 tip og hundredvis af mistænkte, der er kommet siden Jacobs kidnapning.

: Der var spor om mærkelige mænd, der var blevet set i andre stater.

: Havde været placeret i Texas.

: Spor om biler, der blev fundet uger senere i andre dele af Minnesota-

: En lille rød bil med-

: ... kører mistænkeligt langsomt eller mistænkeligt hurtigt. Spor fra hele USA. Og ret hurtigt begyndte nogle af disse spor selv at give anledning til spor.

: Jeg talte med en FBI-agent, der arbejdede på sagen dengang, agent Al Garber. Han er nu pensioneret. Og Garber fortalte mig, hvordan det ville fungere. Efterforskerne fik et tip om f.eks. en hvid varevogn, og de offentliggjorde det. Og pludselig så folk i hele staten hvide varevogne overalt og ringede til dem. Det skete med alle de biler, de spurgte om.

: Hvis du leder efter en blå jeep, vil du se blå jeeps. Lav et eksperiment. Se, hvor mange blå jeeps du ser på din vej tilbage til det sted, hvor du skal hen. Jeg vil vædde med, at du vil se en hel masse af dem. Og jeg vil vædde på, at du ikke så nogen på vejen herop.

: Okay, sherif, hvor kom disse rapporter om den hvide Chevrolet fra?

: De kom fra anonyme tip fra hele staten Minnesota. Og vi har kørt så mange hvide biler ned, røde biler ned, og brune stationcars og varevogne. Vi har bare fået så mange opkald om denne sag, at det er helt vildt.

: Folk begyndte også at ringe til Wetterling-huset for at finde spor. Så mange mennesker, at sheriffen endda gav Jerry og Patty en særlig telefon med indbygget minikassetteoptager.

: Selvfølgelig. Det er bagved. Den har ligget på vores skrivebord her i årevis.

: De har den stadig. Da jeg besøgte dem for et par måneder siden, stod telefonen på en kommode i et ekstra soveværelse.

: Dette er børne- og børnebørnenes værelse.

: Patty og Jerry blev ved med at bruge den i årevis.

: Ja, det var den telefon, som sheriffens afdeling gav os.

: Der var stadig et bånd indeni.

: Det lyder også som om, at det er ved at være slut, men okay. Så vi vil lytte.

: Du ved, du kan se alt det arbejde, jeg har udført i 20 års historie.

: Ja, selvfølgelig.

: De laver kopier af...

: Der er hundredvis af telefonsamtaler optaget på disse bånd. Patty og Jerry udfyldte opkaldene og sendte derefter sporene videre til kommandocentralen. På en måde blev de efterforskere på deres egen sag, og huset blev en slags sekundær callcenter.

: Onsdag, 4:58 om morgenen

: Ja. Jeg arbejder for et tivoli. Vi har lige lavet et show i Omaha, Nebraska. Og jeg har set et billede af en dreng ved navn Jacob Wetterling. Jeg har en fornemmelse af, at han arbejder for et lille show kaldet Rainbow Amusements.

: Folk ringede med alle mulige slags spor som dette. Nogle gange tog Patty telefonen, og nogle gange gjorde Jerry det.

: Den 28. december, og det var McDonald's i Maple?

: I Maplewood, ja. Ja.

: Okay.

: Og så formodede jeg, at drengen var trænet, for han begyndte at gøre manden opmærksom på, at jeg stirrede på dem. Så jeg forsøgte at være nonchalant og gå op og bestille noget, så jeg kunne få fat i bestyreren og få ham til at ringe til politiet. Jeg kiggede tilbage, og så var de væk.

: Okay. Og du havde det bedste, du kunne se på billederne, at denne dreng havde mange ligheder med Jacob. Er det, hvad du siger?

: Denne dreng så tungere og bleg ud. Jeg kunne forestille mig, at han havde været indendørs, og at det var flere måneder siden, han blev fanget. Han blev bortført i hvad?

: Den 22. oktober, så det var omkring ni uger.

: Ja. Og jeg formoder, at han ville have været indendørs og have spist. Jeg ved ikke hvad, men det virkede i hvert fald rimeligt for mig.

: Så det var en type opkald, som folk ringede for at rapportere mulige observationer af Jacob. Men så er der disse andre opkald. Og disse opkald, jeg vil bare afspille nogle af dem.

: Goddag, godaften.

: Hej. Er det Wetterlings?

: Ja, det er det.

: Hvordan har det været der?

: Klokken er halv et om natten. Kan du hjælpe mig?

: Okay. Det er jeg meget ked af.

: Så folk ringede til Patty for at fortælle hende om drømme, de havde haft, eller om de havde set Jacob et sted.

: Det er helt i orden. Bare fortæl mig, hvad du ved.

: Okay. Han var på en gård. Det var en bondegård.

: Ja, vi har modtaget mange bondehuse.

: Åh, okay.

: Og de vil ofte sige noget i retning af: "Jeg kan ikke sove. Jeg var nødt til at ringe. Du ved, jeg kunne ikke bære det mere." Så de ringer, og så er det ligesom at smide det ud. De afleverer det til os, så de kan sove.

: Hej.

: Hej.

: Hej. Hvem er det?

: Dette er Gillespie's i Missouri. Jeg vil gerne stille dig et hurtigt spørgsmål.

: Okay.

: Er der nogen i din familie, selv på siden, der har benene af?

: Ikke at jeg ved det.

: Jeg forstår. En af de mænd, der tog din søn, har ingen ben. Jeg er træt af at se, hvad denne mand har gjort ved denne dreng, den benløse mand. Denne dreng blev voldtaget på siden af en skolebus. Det er lige der, hvor du bor.

: Du kan ikke fortælle mig den information uden at fortælle mig, hvor Jacob er. Det hjælper mig ikke at vide det.

: Ja, ja, ja, ja. Jeg ved, at jeg gjorde dig ondt. Det vil jeg ikke gøre.

: Godt. Nå, men tak.

: Men din dreng har det fint.

: Godt.

: Din dreng har det godt. Han er i live.

: Wetterlingerne fandt sig i alt dette. Og jeg vil gerne have, at du virkelig tænker over det: Hvad nu hvis en i din familie forsvandt, og der var en telefon i dit køkken, som konstant ringede? Og hver gang du tog den, havde personen i den anden ende en ny forfærdelig historie om, hvad der var sket, og du var nødt til at lytte opmærksomt og skrive det hele ned, hvis det kunne hjælpe med at løse sagen. Det blev så meget, at Patty og Jerry nogle gange bad deres venner om at tage telefonen.

: Søndag, kl. 19.24

: Jeg vil bare fortælle dig, at Jacob har det godt.

: Er du lykkelig igen?

: Ja.

: Nogle gange fik de endda opkald fra folk, der påstod at have Jacob.

: Kan vi tale med ham?

: Ja. Vent lige et øjeblik. Jacob.

: Jeg har det fint. Jeg har det fint.

: Okay. Hvor er du nu, Jacob?

: Jeg ved det ikke.

: Ingen af disse opkald viste sig at være Jacob.

: Telefonen er både en gave og et mareridt. Du ved, du sidder og venter på et opkald. Og så er der det ene, det andet, og det tredje, og så er der et andet. Men man ved aldrig. Man kan ikke lade være med at tage telefonen. Og det er en dræber.

: Og så var der synskerne.

: Mit navn er Ferris. Har du noget imod at diskutere dette eller ej?

: Kan du hjælpe mig med at finde ham?

: Jeg er jo synsk.

: Det viser sig, at synske personer elsker den slags sager.

: Alle bliver ved med at spørge mig: "Har du nogensinde tænkt på at kontakte en synsk?" Det er ligesom, "Det behøver du ikke. De kommer ud af træværket. Det gør de."

: Og disse synske personer i de første måneder skabte problemer for Wetterlings. Da Jacob forsvandt første gang, var Wetterlings et team bestående af Patty og Jerry. Men efterhånden som efterforskningen trak ud, begyndte Patty og Jerry at gå lidt hver til sit, da de hver især forsøgte at forstå, hvad der var sket.

: Jeg ville bare tale med politiet og efterforske sagen. Bare giv mig fakta. Jeg kan håndtere fakta. Jerry havde i mellemtiden alle disse åndelige forbindelser og synske personer. Og han var...

: Det var indtil omkring en måned efter, at jeg var begyndt at gøre det.

: Ja. Så-

: Da han ikke var hjemme, var det ligesom, "Det er lige meget, du ved. Hvis ikke de direkte retshåndhævende myndigheder løser det, er der måske en anden metode derude." Så jeg gik ned ad den vej i et par år med vanvid.

: Det vanvittige?

: Ja, det er skørt. Han kaldte det kidnapperjagt. De bad ham om at gå ud på en amtsvej, sige noget og vende sig om tre gange, og så gjorde han det. Jeg mener, det var som om man kunne gøre hvad som helst, du ved. Men i mellemtiden var jeg alene, fordi han var ude på bortførelsesjagt med disse skøre mennesker. Han havde Midnight Margie, som blev ... Jeg kaldte hende Midnight Margie, eller måske gjorde du det.

: Midnight Margie?

: Hun ringede, og de talte hele natten lang. Og hun var bare...

: Du overdriver. Vi talte ikke hele natten. Der var altid folk her, og der var altid galskab, der var efterforskningen. Så omkring kl. 23.00 om aftenen blev der lidt stille. Og jeg talte med hende om psykiske ting, stort set, spor, men det var ikke hele natten lang, men alligevel.

: Fordi de alle ville have noget af Jakobs tøj. De ville have et stykke legetøj. De ville have et eller andet. Og jeg så på, og Jerry pakkede hans ting sammen og sendte dem af sted. Det var en desperation. Og, du ved, hvordan kan man ikke gøre alting, men det var så smertefuldt.

: Man kan høre den desperation på mange af disse bånd, som f.eks. dette bånd, der er en optagelse af et telefonsamtaler mellem Jacobs far Jerry og en synsk ved navn Sylvia Browne.

: Jeg mener, hvad skete der?

: Din søn skulle ikke have det. Din søn skulle ikke blive offer for dette. Og så begyndte han desværre at kæmpe imod, og jeg tror, at han gjorde det af desperation eller af frygt. Sagen er, at det ikke varede ret længe, for de forsøgte at få ham til at falde til ro, og de slog ham i hovedet.

: Jeg ville også være bange. Der er så meget frygt.

: Åh, jeg tror, at han gjorde det af frygt.

: Sylvia Browne var en ret stor sag dengang. Hun var en fast gæst i Montel Williams Show og havde for vane at blande sig i højtprofilerede sager. Hun skrev bøger med titler som Contacting your Spirit Guide og All Pets Go to Heaven.

: Jeg har set nogle gamle videoer af Sylvia Browne fra dengang, og hun var noget af et syn, farvet blondt hår, kinder med så meget rødme på kinderne, at det grænsede til det klovneagtige, en centimeter lange negle med knaldrød lak, buede som kløer, og hendes øjenbryn var mørke og indfarvede, og hun løftede dem næsten konspiratorisk. Ligesom du og jeg, vi er de eneste, der er kloge nok til at tro på alt dette.

: Men jeg er overbevist om, at der var en anden mand der. Jeg tror ikke, at der kun var én mand. Jeg tror, der var to.

: Okay. Og hvor er de fyre fra?

: Illinois.

: Begge dele?

: Begge dele. Se, jeg tror, det var en nummerplade fra Chicago. Jeg ved ikke, hvad det er, men det ser ud til at være fra Illinois. Men jeg mener, det var fra Chicago.

: Okay. Interessant, interessant, interessant.

: Alle disse oplysninger, alle disse spor fra folk, der påstod at være synske, fra folk med mærkelige drømme, fra folk, der påstod at være Jacob, alt dette blev lagt i bunken sammen med alt andet i kommandocentralen. Og det overraskende er, at de retshåndhævende myndigheder tjekkede en række af disse spor fra synske personer. Den pensionerede FBI-agent Al Garber fortalte mig, at det nogle gange ikke var fordi de nødvendigvis troede på, at personen virkelig var synsk, men mere fordi man aldrig ved.

: Hvad jeg tror om synske personer er egentlig ikke vigtigt. Jeg tænkte, at der måske var tilfælde, hvor en person påstod at være synsk, fordi han ikke ønskede, at vi skulle kende kilden til hans oplysninger. Så når der kom synske oplysninger ind, undersøgte vi dem nøje. Der var nogle tilfælde, hvor det enten bare var for generelt, eller hvor vi havde udelukket, hvad det synske menneske ville sige på nogen måde. Men vi gjorde nogle ting. Vi foretog en søgning i Iowa, en enorm søgning baseret på psykiske oplysninger, og vi fandt intet.

: Eftersøgningen på en 25 mil lang vejstrækning nær Mason City i Iowa blev foranlediget af et syn fra en synsk person fra New York. Eftersøgningen fandt sted i oktober 1989, ca. en måned efter at Jacob var blevet kidnappet. Den varede to hele dage og involverede FBI, Iowa State Patrol, lokale betjente og betjente fra flere sherifkontorer.

: Og jeg vil gerne have, at I skal huske på, at mens efterforskerne jagtede det psykiske spor i Iowa, havde de stadig ikke talt med alle, der boede på den blindgyde, hvor Jacob blev bortført. De havde stadig ikke talt med en af deres mest sandsynlige mistænkte, Danny Heinrich. De havde stadig ikke gennemsøgt området omkring Heinrichs bopæl.

: Alligevel blev politiet ved med at følge disse uvirkelige spor, spor, som tilsyneladende ikke havde nogen chance for at føre til noget. Og da sporene ikke viste sig at holde stik, var det ikke sådan, at efterforskerne sagde: "Vent lige lidt. Måske vil vi ikke have flere af disse skøre spor." Faktisk gik de videre. De gjorde noget, som med stor sandsynlighed ville føre til mange dårlige spor. Det drejer sig om en person, som politiet kaldte manden med det gennemtrængende blik.

: I de tidlige dage af efterforskningen af bortførelsen af Jacob Wetterling begyndte de retshåndhævende myndigheder at sende skitser af fremmede mænd, der var blevet set i området. En af de personer, som efterforskerne var mest interesserede i at skitsere, var en mystisk person, der var kendt som manden med det gennemtrængende blik.

: Manden med det gennemtrængende blik var en fyr, som nogle få mennesker havde set i Tom Thumb, den butik, hvor Jacob og to andre unge havde cyklet hen den aften for at leje en film. Sådan beskrev FBI-agenten Byron Gigler manden i et tv-interview dengang.

: Hans normale opførsel ville være at stirre på kunderne med gennemtrængende øjne, som ikke ville tale til ham. Han fulgte dem ofte rundt i butikken og stillede sig simpelthen foran butikken og fulgte dem rundt i butikken med sine øjne.

: Jeg talte med et par, som påstod at have set manden med et gennemtrængende blik. Kevin og Marlene Gwost var med i et band, der hed The Nite Owls. Det var et polkaband.

: Oompah, tysk.

: Oompah, polkaer.

: Minnesota-stil.

: To trin.

: Den dag, Jacob blev bortført, var der en polkafestival i byen hele dagen i en festsal tæt på Tom Thumb-butikken. The Nite Owls spillede tidligt. Den eftermiddag, efter at Nite Owl's show var slut, pakkede Gwost sammen og tog af sted for at spille et andet show. På vej ud af byen stoppede de ved Tom Thumb. De tror, det var omkring kl. 16.30.

: Vi skal have noget at spise, så vi tager af sted og skal spille endnu et job den aften.

: Vi fik en sandwich der, som vi varmede i mikrobølgeovnen. Og det var der, vi bemærkede det.

: De så en mand i slutningen af 20'erne eller begyndelsen af 30'erne stå ved køleboksene og holde øje med hoveddøren.

: Med det samme tog jeg mig af ham. Du ved, man kunne se, at han var optaget af noget andet. Som om han tænkte på noget andet på samme tid.

: Hvordan så han ud?

: Han havde en baseballkasket på. Han havde en slags, jeg vil sige et bredere ansigt. Når man kiggede på ham, fik man en underlig fornemmelse af, at folk ikke bare står der og stirrer, du ved, og kigger over gangene på den måde, som han gjorde.

: Gwost vidste ikke, hvad han skulle stille op med denne fyr. De tog af sted til deres næste show. Og senere samme aften kørte de hjem.

: På vej tilbage, vi kom op ad 71, og vi havde radioen tændt, og de nævnte, at en dreng var forsvundet, og sagde Jo.

: Vi kiggede bare på hinanden og tænkte: "Det måtte være ham".

: Jeg kan huske, at jeg sagde: "Ja, vi fik et opkald i morgen tidlig."

: Ja.

: Jeg talte med en anden fyr. Han hedder Steve Gretsch, og han var også til polkafesten den dag. Steve arbejdede for en radiostation ved navn KASM, som arrangerede den. Og han fortalte mig, at han også så en mærkelig person.

: Der var en fyr derinde, som ikke passede ind. Han havde skæg, du ved, rigtig mørkt skæg her. Og han var helt sort. Ingen klæder sig sådan for at gå til polkafest. Man tager sit søndagstøj på for at gå ud og danse.

: I ugerne efter talte Steve Gretsch og Marlene Gwost begge med en tegner fra politiet om den mærkelige mand, de havde set. De beskrev begge en lignende proces. De husker, at de satte sig ned med denne bog med billeder af ører, øjenbryn.

: Så du går ligesom igennem: "Her, alle disse øjne."

: Øjne, næse, ja, hage, pande.

: De har forskellige næser og den slags ting, og de bladrer bare igennem det. Og så siger de: "Jep, det er mere det samme." Så sætter de det sammen i ansigtet, og så justerer man det lidt, og så har man sin skitse.

: Jeg ville gerne vide mere om hele processen med at lave skitser. Så jeg ringede til en kvinde ved navn Karen Newirth. Hun er ekspert i skitser og øjenvidneidentifikation. Og hun arbejder for en organisation kaldet Innocence Project. Gruppen forsøger at frifinde folk, der fejlagtigt er blevet dømt for forbrydelser.

: Karen fortalte mig, at hele denne proces med at lave skitser er langt fra videnskabelig. Hun siger: "Vi havde en idé om, at det er meget nemt at beskrive et ansigt. Vi ser dem hver dag. De er det første, vi lægger mærke til ved en person." Men Karen siger: "At beskrive et ansigt er meget sværere, end vi tror."

: Vi har en tendens til at behandle ansigter helhedsorienteret, ikke sandt. Som om vi ser et ansigt som en helhed i modsætning til: "Okay, det er to mandelformede øjne. Og det er en næse, der er bredere end min og kortere end min mors", eller hvordan som helst. Vi behandler ikke ... Vi behandler ikke separate træk. Det er meget vanskeligt at indfange de faktiske nuancer af menneskelige træk og det menneskelige ansigt, hverken med ord eller ved hjælp af sammensætningen.

: Der findes undersøgelser om dette, om hvor svært det er. Og disse undersøgelser viste, at skitser for det meste ikke ligner de mennesker, vi ser, meget. Jeg har selv prøvet det sammen med en anden journalist på vores hold, og vi var så dårlige til det. Vi lavede endda en video om, hvor dårlige vi var til det. Du kan se den på vores websted.

: Wow.

: Åh wow.

: Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig, men det var ikke det.

: De ligner to forskellige fyre.

: I Jacob Wetterling-sagen brugte de retshåndhævende myndigheder en masse skitser, herunder en baseret på en beskrivelse af Jared Scheierl, drengen i Cold Spring, der blev bortført tidligere samme år. Denne skitse ligner på en måde Danny Heinrich, men den lignede også en masse andre mennesker.

: Denne afhængighed af skitser i en straffesag er ret standard, på trods af hvad Karen siger om, hvor upålidelige de er. Men efterforskerne i Wetterling-sagen gik et skridt videre. Politiet tog skitser af manden med det gennemtrængende blik og andre skitser af mistænkelige personer, der var blevet set i forskellige byer, og de kombinerede dem til en helt ny skitse.

: Lad mig bare sige, at disse mennesker fra disse skitser slet ikke ligner hinanden. En af mændene på skitserne ser ud til at være i 70'erne. Han er skaldet, har tunge poser under øjnene og en skrå næse. En anden mand ser ud til at være måske 50 år, andre øjne, en anden næse, alt er anderledes.

: Så da politiet kombinerede alle disse personer til en ny skitse, lignede den ikke nogen af de tidligere fyre. Det lignede en helt anden person. En hvid fyr, måske i 60'erne, der ser lidt ondskabsfuld ud, og det ligner slet ikke Danny Heinrich. Jeg kunne ikke finde nogen, der husker beslutningen om at lave denne kombinerede skitse. Så jeg sendte disse skitser til Karen, eksperten fra Innocence Project, for at høre, hvad hun mente.

: Jeg vil sige, at det er meget usædvanligt. Jeg har ikke hørt om, hvad ... Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal svare. Jeg synes, det er ... Det lyder ikke engang som om, der nødvendigvis var grund til at tro, at vidnerne beskrev den samme person. Det forekommer mig at være en meget dårlig idé.

: Det næste, som politiet gjorde, var, at de tog denne nye kombinerede skitse og sendte den ud til medierne sammen med den skitse, som Jared var med til at lave. Disse to skitser, den kombinerede skitse og Jareds skitse, lignede ikke den samme person. Overhovedet ikke. Politiet satte begge skitser på en flyer og sendte den overalt. Der er tusindvis af eksemplarer.

: Der blev klistret flyers på døre, på vinduer i restauranter og endda på pizzakasser. På flyeren stod der: "Vi må finde disse mænd, så Jacob kan blive fundet." Efterforskerne pegede på flyeren og sagde: "Se godt på disse ansigter, og ring til os med det samme, hvis du ser disse mænd," og det gjorde folk så. De ringede til kommandocentralen og sagde: "Den fyr på flyeren tror jeg, det er min nabo", eller mit postbud, eller en fyr, jeg mødte på ferie fire stater væk. Og sporene strømmede ind.

: I 2016 var der mindst 70.000 spor i Wetterling-sagen. Det er mere end 20 gange så mange som det antal mennesker, der boede i St. Joseph, dengang Jacob blev bortført. Jeg talte med den ledende efterforsker i Wetterling-sagen, cheffuldmægtig Bruce Bechtold, i august, ca. en måned før sagen blev opklaret. Han fortalte mig, at de stadig fik spor.

: Der er folk, der tror, at marsmændene har taget ham.

: Siger de dette?

: Der er alle mulige mærkelige ting, der kommer ind i os, så. Sidste år fik jeg en rapport om, at Jacob red på en elefant i en parade i Philadelphia sidste år.

: Vicesherif Bechtold var den efterforsker, jeg talte med, der var tættest på at sige, at alle disse spor og al denne omtale måske ikke var så gode alligevel.

: Måske blev den for stor for hurtigt i stedet for at holde sig tæt på. Hvis du bruger så meget tid på spor, der ikke fører nogen steder hen, kan det være, at det tager dig fra det spor, der kan føre dig et sted hen.

: Men i sidste ende ville selv vicepolitikommissær Bechtold ikke gå så langt som til at sige, at det var en fejl at forsøge at få så mange spor fra hele landet. Han kunne bare ikke give slip på tanken om, at et af disse spor, selv et af disse bizarre spor, kunne løse sagen.

: Var der en følelse af, at disse spor skal tjekkes, som om der ikke er noget som helst, som om der måske er noget derude, som du bare skal tjekke for at være sikker?

: Jeg vil sige, at med de fleste skal man være sikker.

: Alle de politibetjente, jeg talte med, som arbejdede på sagen, sagde noget lignende, nemlig at de ikke havde nogen kontrol over antallet af spor og ikke havde andet valg end at undersøge dem. De sagde: "Der er ikke noget, der hedder for mange spor. Information er altid godt."

: Da jeg talte om alt dette med Patty og Jerry Wetterling i juli, før Jacobs lig blev fundet, fortalte de mig, at det ikke fører nogen vegne at sætte spørgsmålstegn ved efterforskningen, hvad der kunne eller burde have været gjort. Det hjælper ikke med at finde deres søn. Og de sagde, at det er ikke sådan, at efterforskerne ikke har arbejdet hårdt. De arbejdede uafbrudt på denne sag. Men Patty og Jerry undrede sig over, om alle disse spor gjorde sagen sværere at opklare.

: Jeg tror bare næsten, at der sandsynligvis var for meget omtale og for stor interesse, fordi der var for mange spor til, at alt blev gennemset helt og holdent. Jeg ved det ikke. Det er svært at sige. Det er svært at sige. Jeg ved det ikke.

: Det, der skete, var, at hans historie blev offentliggjort og hurtigt blev kendt i hele landet. I to tredjedele af de tilfælde er det en person, der befinder sig i regionen, der foretager en undersøgelse. Du ved, en person, der er fra området. Så jeg tror, at de var tvunget til at se på en masse ting, som sandsynligvis ... De triagerer. De var nødt til at sortere, men det er en masse. Det er mange spor. Så har vi den ene fyr derinde? Sandsynligvis. Men som Jerry sagde, er det næsten for mange til, du ved, at han skal skille sig ud, fordi der var bare så mange.

: Der var så meget støj. 70.000 ledetråde, synske personer, hvide varevogne, manden med det gennemtrængende blik, folk, der påstod at være Jakob. Og i næsten 27 år siger efterforskerne, at de har gennemgået hvert eneste af disse spor. De blev ved med at udvide efterforskningen mere og mere, og selv flere år senere bad de offentligheden i hele USA om hjælp til at løse denne sag.

: På en eller anden måde, i al den larm, undlod de retshåndhævende myndigheder at se, hvad der var lige foran dem, manden, der boede to byer længere væk, manden, der allerede var registreret i deres sagsmapper, manden, der havde tilstået forbrydelsen næsten 27 år senere, Danny Heinrich.

: Og efter at have jagtet meningsløse spor i årevis gjorde en ny sherif i 2004 noget anderledes. Han rettede sin opmærksomhed mod en af de få personer, der var vidne til noget den aften, Jacob blev bortført. Og i stedet for at tro på det, som vidnet sagde, gjorde han ham til en mistænkt.

: Næste gang i "In the Dark".

: De sagde: "I tog ham. Hvordan gjorde du det? Vil du ikke bare indrømme, at du gjorde det, så kan vi gøre det meget lettere for dig?

: In the Dark er produceret af Samara Freemark. Den associerede producent er Natalie Jablonski. In the Dark er redigeret af Catherine Winter med hjælp fra Hans Buetow. Chefredaktør for APM Reports er Chris Worthington. Webredaktører eller Dave Peters og Andy Kruse. Videografen er Jeff Thompson. Yderligere reportager til denne episode er Jennifer Vogel og Will Craft. Vores temamusik er komponeret af Gary Meister. Denne episode blev mixet af Cameron Wiley og Johnny Vince Adams.

: Gå til InTheDarkPodcast.org for at se nærmere på brugen af politiskitser, herunder en video om vores eksperiment, og for at læse historier om den efterforskningsmæssige brug af hypnose og løgnedetektortest, som Wetterlings efterforskere også brugte, og for at høre nogle af de opkald, som Wetterlings modtog i deres hus, efter at Jacob blev kidnappet.

: In the Dark er til dels muliggjort takket være vores lyttere. Du kan støtte mere uafhængig journalistik som denne på InTheDarkPodcast.org/donate.

Automatisk konvertering af lyd til tekst med Sonix